Longevity retreat i Schweiz d. 25. – 29. august 2027
Et unikt Longevity Retreat i hjertet af de Schweiziske alper
Med fokus på longevity og livsnydelse, guider vi dig gennem et unikt retreatprogram i tæt samspil med de schweiziske alpers storslåede landskab i den charmerende by Vals.
Vi kombinerer vores faglige kompentencer for at møde dig lige der hvor du er, og hjælpe dig til et sundere og stærkere liv.
Fordyb dig med yoga, vandreture, naturens helende lys og den majestætiske bjergluft – og find vejen til et længere, bedre og sundere liv.
Tag udfordringen op og løft dit liv til nye højder i de smukke og majestætiske schweiziske alper. Vores Longevity Retreat kombinerer yoga, vandreture, naturens helende lys og den friske bjergluft, med den nyeste viden inden for et længere og sundere liv, så du selv kan finde vejen til et liv i større balance.
Tid og sted: Check-in onsdag den 25. august kl. 15-17. Kl. 17 er der velkomst og kl. 18.30 serveres aftensmad og vi lander i kroppen med yoga kl. 20.00. Kurset slutter søndag d. 29. august kl. 11.00.
Brucke 49, Poststrasse 49, CH-7132 Vals
Vi skal overnatte på det fantastiske boutique hotel Brücke 49 i dalen Vals. Her vil du føle dig hjemme med det samme. Et helt særligt sted hvor Ruth og hendes medarbejdere forkæler os med lækreste morgenmadsstemning du kan forestille dig, hovedsageligt af lokale og økologiske råvarer.
Huset er omhyggeligt restaureret i smukke materialer og med tydelig personlighed. Det er virkelig et sted, der skal opleves!
Du overnatter i lyse store værelser i forskellige størrelser og med sit eget præg, bad og toilet er tilknyttet.
Læs mere her: Brucke 49
Hvem kan være med?
Vi har skabt retreatet til dig, der ønsker investere i din fremtid rent sundhedsmæssigt. Det er en rejse, hvor naturens kraft og videnskabelig indsigt går hånd i hånd – hvor du kan vende hjem med masser af inspiration til et længere og sundere liv.
Vi har planlagt 3 vandreture, hvor vi med sunde madpakker i rygsækken tager på eventyr i det smukke landskab. Du skal være i rimelig god fysisk gåform, og samtidig er der også plads til at tage en pause eller gondolen op i landskabet.
Indhold og pris
Hver dag vil Læge Pia Norup holde inspirerende oplæg om longevity – kunsten at leve længere og bedre. Med sin dybdegående, lægefaglige viden inden for sundhed, Functional Medicine og longevity giver hun dig konkrete værktøjer og den nyeste forskning til at optimere din livsstil og styrke krop og sind.
Yogalærer Anette Meldgaard guider dig gennem inspirerende yogasessioner morgen og aften, med dybdegående temaer, skræddersyet til retreatets unikke oplevelse.
Din pris for det hele i delt dobbeltværelse: Kr. 18.200,- inkl. moms.
(Mulighed for tilkøb af enkeltværelse +2.500,-)
Kan betales med depositum på 7.800 kr. og i 6 rater á 1800 kr. Hele beløbet skal være indbetalt senest d. 1. juli 2027.
Programmet
25.-29. august 2027
Ved yderligere spørgsmål kontakte os på
Telefon: +45 29 86 06 48
E-mail: info@yogamo.dk
Yogalærer
Anette Meldgaard, Yogalærer.
Hun afholder retreats året rundt også i samarbejde med andre undervisere, både på Samsø og andre steder i ind- og udland.
Anette er meget optaget af den filosofiske del af yogaen og essensen af hvad yoga er. Hos hende møder du en undervisning der har fokus på nærvær, blødhed og det der ligger bag de fysiske bevægelser.
Mit ønske er at inspirere dig til at finde hjem ![]()
Læge og IFM certificeret Functional Medicine
Pia Norup, Læge
Pia Norup arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse og har siden 2006 hjulpet mennesker med at genvinde kontrollen over deres helbred. Hun er stifter af Omnia Clinic, hvor hun arbejder med en helhedsorienteret tilgang til sundhed.
Pia er certificeret Functional Medicine practitioner (IFM) og arbejder med mennesker i alle aldre – særligt med kroniske tilstande som autoimmune sygdomme, allergier, intolerancer og hjerte-kar-sygdomme. I hendes arbejde er fokus på at skabe varige forandringer og øget livskvalitet.
Hun har gennem mange år lavet dybdegående helbredsundersøgelser på privathospitaler og tilbyder i dag samme grundige tilgang i egne klinikrammer. Hos hende møder du en faglig og nærværende tilgang, hvor indsigt, helhed og menneskelig omsorg går hånd i hånd.
Min passion er forebyggelse og sundhedsfremme ![]()
Sundhedsrådgiver
Signe Søndergaard, Sundhedsrådgiver.
Signe Søndergaard arbejder med sundhed, ernæring og livsstilsforandringer og hjælper mennesker med at nå deres sundhedsmål gennem personlig vejledning og konkrete redskaber.
Signe har en praktisk og nærværende tilgang og deler sin viden på en enkel og forståelig måde. Hun underviser blandt andet i madlavning, udarbejder skræddersyede madplaner og giver indsigt i kroppens behov for næringsstoffer – suppleret med målinger som vægt, kondition og blodtryk.
Hos Signe er fokus på at skabe varige forandringer gennem sunde vaner, der kan integreres i hverdagen, og som styrker både krop og livskvalitet. På fores retreat står Signe for maden.
Mit mål er at hjælpe dig med at skabe varige forandringer i din livsstil gennem sund mad og motion ![]()