Rum for fordybelse

Oprettet d.

Rum for fordybelse

Rum for fordybelse

I disse dage ser jeg mange søde festklædte børn, de skal til fastelavnsfest og slå katten af tønden. Det er fastelavn. Men det er også starten af fasten, som er en gammel kirkelig tradition.
Fasten kan i 2018 minde os om betydningen af mådehold. 
På Sanskrit finder man under de 5 yamas, ordet Brahmacharya, som kan oversættes med mådehold. Det handler om at bruge din energi og kreativitet med omtanke. For meget mad og drikke, for meget tv og mobil, for mange materialle ting vil dræne din livskraft og frarøve dig din sjælefred. 

Der ligger en kæmpe stor rigdom og gave i at forenkle og fordybe. Noget jeg tror mange af os bevidst eller ubevidst længes efter. At skabe et rum for fordybelse og give plads til eftertanke, kan hjælpe os med at opnå en større indsigt i, hvem vi egentligt er. 

Allerede for flere tusinder af år siden, hører vi om Siddharta (Buddha), en mand af høj klasse (måske en prins) fra det nordøstlige Indien.
Buddha er ikke et navn, men en titel. Det betyder "Den Oplyste".

Siddhartha fandt ikke lykke i hverken gods eller guld eller livet som prins. 
Han fandt rigdommen i mådehold og afholdenhed, for derefter at finde middelvejen og dele den med verden.
 

 

Om lidt trækker jeg stikket - for en stund...

De næste to uger rejser jeg til Indien, med min gode yogaveninde og kollega Helle og en skøn lille gruppe på 11 i alt. 
Vi dyrker dagligt yoga i mange timer, vi daser ved stranden, vi læser bøger, hygger os og lader os forføre af Indiens farver, dufte, varme og skønhed.
Samtidig fordyber jeg mig, slipper computeren for en stund, lader mobilen hvile på flymode og nyder udsigten over det Indiske Ocean, mens jeg lader tankerne fare. Jeg har min lille lommebog med med blanke sider, så der er plads ny inspiration...
 

 

Drømmer du også om at trække stikket?

Stilhedsretreat 18. - 21. maj 2018

Retreat på Samsø i pinsen med STILHED, yoga, meditation og tid til DIG...
Læs mere om stilhedsretreat i pinsen her

I smukke og fredfyldte omgivelser, på den gamle skovridderbolig i skovbrynet af den store Brattingsborg skov, har vi plads til DIG og til ikke at skulle gøre noget. Vi giver dig muligheden for at komme og slappe af, lytte til vinden i trækronen og de mange fugle, være stille og mærke dig selv påny.

Vi har gjort os umage med at indrette stedet hyggeligt og sanseligt, vi glæder os SÅ meget til at byde dig velkommen. 

Retreats i foråret og sommeren

I de kommende måneder har vi mange nærende og fine retreats. 
Det hele samlet på Samsøretreat.dk
Jeg håber du har lyst til at tjekke siden ud og så jeg håber jeg rigtig meget at se dig her på Samsø i løbet af de kommende måneder.

 

At leve på den gyldne Middelvej

Jeg havde en barndomsveninde der boede på den Gyldne Middelvej, en smuk vej i Brande med udsigt over byen, liggende i fredfyldte omgivelser.
En vej jeg stadig værdsætter at gå tur på, når jeg besøger min mor. 
Og netop fra min mor har jeg fået en værdifuld sætning, som stadig har en stor plads i hjertet:
"For lidt og for meget fordærver alt"
Til tider har der været for meget og til tider for lidt.
Målet er for mig den gyldne middelvej.

Buddha og middelvejen

Buddhister siger, at lykken, visdommen og meningen med livet ligger i middelvejen, vejen mellem den fuldstændige askese og et liv i overdådighed. Den vej er tilgængelig for os også i 2018, som en vej vi faktisk kan vælge. Personligt mener jeg, ikke bare at det er sundt for vores planet men også en nødvendighed for vores overlevelse. Samtidig kan det være en realistisk og farbar vej for, at vi selv kan opleve oplysningen, for selv at få et klart og rent sind og måske lære os selv lidt bedre at kende i sidste ende. 

 

Namaste
Anette


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar