Med ønsket om den dejligste jul til dig

Oprettet d.

Med ønsket om den dejligste jul til dig

 

Hjerternes fest...

Glædelig jul til dig og dine nærmeste - jeg håber, at du kan se frem til en dejlig jul fyldt med ro, kærlighed, nærvær og med dem du holder af. 
Vi holder jul på Samsø i år, og går og drømmer og et smukt lag af sne der vil dække gårdspladsen og farve stråtaget hvidt...
Jeg vil nyde juleferien med, at slappe af og lade batterierne op og glæde mig til en masse spændende i 2019. Jeg går nytåret i møde på nytårsretreat på Langebæk retreat med min gode kollega Svend Trier og en masse dejlige kendte ansigter, vist nok for tiende år i træk...
Ih, jeg glæder mig rigtig meget til det hele:) 

 

 A Yoga Story

Jeg har haft travlt den seneste tid, med at udvikle en ny yogalæreruddannelse, som jeg med stolthed starter op på Samsø i 2019, med min nære yogakollega Helle Yde.

Yogalæreruddannelsen tager bl.a. udgangspunkt i mine 10 års erfaring med at uddanne yogalærere. Sammen med min kærlighed for yogafilosofien og det spirituelle i yogaen, skal det danne grundlaget for en 1 årig yogalæreruddannelse. Jeg kombinerer min egen viden og erfaring med Helles kreative tilgang til undervisningen og ved det bliver en lækker cocktail, som jeg glæder mig rigtig meget til. 

A Yoga Story løber over 12 måneder, hvor du kommer på 6 ø-retreats hos os på Samsø Retreat samt løbende modtager online undervisning.
Vi har bygget yogalæreruddannelsen op, således at du arbejder med følgende moduler:

En god begyndelse 7.- 9. marts 2019
Kunsten at starte godt op på noget nyt og på en yogatime. At få en god begyndelse, danner afsæt for meget i livet men også i en god yogatime. En god begyndelse kan hjælpe dig med at gøre yoga og meditation til en fast del af din hverdag. 

At sætte igang 11.- 13. april 2019
Hvordan sætter man en yogatime igang, så stemningen holdes. Du kommer selv på banen og begynder at undervise i noget af det lærte sammen med dine medstuderende, i et trygt og kærligt undervisningsmiljø. 

På toppen 29.-31. august 2019
Det kan være dejligt at befinde sig på toppen af noget. Et yogaprogram har et peakpunkt som du lærer at give opmærksomhed, sammen med en masse dejlige klassiske yogaasanas. 

Af afrunde godt 3.-5. oktober 2019
Hvordan afrunder man en god yogatime, så eleverne går fra timen og føler at de har fået noget særligt med sig hjem fra dig og den energi I sammen har skabt. Vi giver denne del yogatimen en særlig opmærksomhed. 

Verden omvendt 14.-16. november 2019
Få nøglerne til at se verden omvendt, lege med omvendte stillinger og mærke hvordan de forfrisker og giver dig nyt blik på verden og dit liv i det hele taget. 

I mål 23. - 25. januar 2020
Den sidste weekend i på uddannelsen, afsluttes med feststemning og diplom. Samtidig opfordres du til at sætte ord på dine drømme for fremtiden med dig og yoga, som en fast del af dit liv. 

I løbet af de yogalæreruddannelsen smager du på en masse lækre ingredienser i yogaen bl.a.: Guidede meditationer, restorativ yoga, skønne guidede afspændinger, yoga i flow, åndedrætssystemet, pranayama, masser af småøvelser, anatomi og alt det bedste vi har at give videre. Du underviser desuden et prøvehold igennem den sidste del af uddannelsen, så du allerede har prøvet at undervise, når du er færdig med uddannelsen.  

Hvem er du?
- Du arbejder med mennesker og ønsker at gøre en forskel for dem du allerede er i kontakt med. 
- Du arbejder med dig selv og har lyst til at gå dybere, måske lære dig selv endnu bedre at kende.
- Du vil forny din undervisning - måske er du allerede yogalærer, men ønsker at få en anden vinkel på det du i forvejen kan.
- Du vil bruge yogaen i behandlingsforløb og er måske psykolog, coach, psykoterapeut eller lignende. 
- Du ønsker at vokse mentalt og spirituelt og føler dig draget til at søge indad.
- Du arbejder med sundhed og har lyst til at kombinere sundhed med yoga, fordybelse og nærvær. 

Har du lyst til at læse om yogalæreruddannelsen, samt mulighed for en optagelsessamtale, finder du yderligere information her: A Yoga Story.
 

 

Et åndehul i starten af det nye år...

Jeg afholder et stilhedsretreat i starten af det nye år, og tilbyder 4 fredfyldte dage i stilhed på Samsø 31. januar - 3. februar 2019. 
En pause med nærvær, fordybelse, yoga, meditation og velvære. En pause der har til formål at styrke din adgang til dit eget indre sted. 

I den kollektive stilhed, er der ikke noget pres om at sige noget klogt eller rigtigt. Der er ikke noget vi skal gøre eller præstere.

Du kan læse mere og tilmelde dig stilhedsretreat her

Tusinde tak for et på alle måder et fantastisk år. 

Jeg glæder mig meget til at invitere dig med indenfor til alt det nye året bringer.

Jeg ønsker dig en kærlig jul og et lykkebringende nytår.

Namaste
Anette 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar