Nytårsretreat 28. december 2025 – 1. januar 2026

Nytårsretreat på Samsø

Bevidsthedens udfoldelse – nøgler til indre fordybelse og fornyelse

    Vores nytårsretreat finder næste gang sted på Samsø Retreat, som er placeret i smukke og fredfyldte omgivelser lige op ad skoven på det sydlige Samsø og kun 15 minutters gåtur til havet.  Dette retreat er en ideel lejlighed til at give slip på det gamle år og byde det nye og ukendte velkommen.

    Du får mulighed for at komme helt ned i gear og forbinde dig med din egen indre kerne af stilhed, harmoni og glæde. Resultatet er, at du vender hjem til dagligdagen efter kurset med ny klarhed og nyt overskud til at møde det nye år med.

     Hovedvægten vil være på meditation, bevidsthedsøvelser, spørgsmål-svar sessioner og dialog omkring bevidsthedens udfoldelse. Desuden vil vi beskæftige os med Big Mind processen – et virkningsfuldt værktøj til selvudforskning og indre frigørelse, som integrerer østens visdom med vestlig psykologi.

    Selve nytårsaften mediterer vi ind i det nye år. 

    Program (ret til mindre ændringer forbeholdes): Vi har 1½ times enkle yogaøvelser (alle kan være med) hver morgen fra 7.30 inden morgenmaden kl. 9.00: Om formiddagen er der fokus på meditation og dialog fra kl. 10.45 – ca. 12,45. Herefter er der frokost kl. 13.00 og pause frem til kl. 15.30 – med mulighed for gåture eller hvile og afkobling på værelset eller i opholdsstue. Fra 15.30 – ca. 18.15 er der igen undervisning med meditation og 1 times afsluttende yoga inden aftensmaden, som serveres kl. 18.30. Kl. 19.45 – ca. 21.15 runder vi dagen af med meditation, spørgsmål og svar og dialog.

    Tilmelding og eventuelle spørgsmål: Mail til info@quantumseminars.dk og tilkendegiv, om du ønsker enkelt- eller dobbeltværelse. Du bedes også maile os dine kostpræferencer (vegetarisk eller vegansk samt evt. glutenfri) og et par ord om, hvorvidt du tidligere har deltaget på retreat med Svend og Anette – samt hvor meget eller lidt erfaring, du har med meditations- eller mindfulness-praksis. Herefter godkendes du og modtager en faktura. 

    Retreatet finder sted hos Samsø Retreat. Du overnatter i lyse værelser i forskellige størrelser, med bad og toilet tilknyttet. Stedet ligger i Brattingsborg skov, på sydøen tæt på hav og strand. Huset er omgivet af en gammel have med mange fine kroge – et sted der summer af stilhed og ro.

    Læs mere her: Samsøretreat.dk

    Hvem henvender kurset sig til?

    Kurset er (fortrinsvis) for mennesker, der allerede har en vis erfaring med meditation eller mindfulness, og som gerne vil gå dybere. Deltagelse forudsætter, at man er i en rimelig afbalanceret tilstand og ikke befinder sig i en større krise i ens liv. Det er således ikke et terapeutisk kursus og hovedvægten vil være på meditation og yoga.

    Din pris for det hele i delt dobbeltværelse: Kr. 6.320,-
    (Mulighed for tilkøb af enkeltværelse +1.000,-)

    (Fra den 1. december stiger prisen med 500 kr.)

    Ved yderligere spørgsmål kontakte os på
    Telefon: +45 29 86 06 48
    E-mail: info@yogamo.dk

    Yogalærer

    Anette Meldgaard, Yogalærer.

    Anette Meldgaard er yogalærer og uddannet hos Dansk Yoga Uddannelse i 2009 og har siden uddannet yogalærere og undervist i yoga. Hun bor til daglig på Samsø, hvor hun har ugentlige yogahold, afholder retreats og uddannelse og driver Samsø Retreat.
    Hun afholder retreats året rundt også i samarbejde med andre undervisere, både på Samsø og andre steder i ind- og udland.

     

    Anette er meget optaget af den filosofiske del af yogaen og essensen af hvad yoga er. Hos hende møder du en undervisning der har fokus på nærvær, blødhed og det der ligger bag de fysiske bevægelser.

    Mit ønske er at inspirere dig til at finde hjem 

    Yogalærer

    Svend Trier, Yogalærer.

    Svend Trier, født 1951. Stifter og leder af Quantum Seminars. Meditationslærer, foredragsholder og forfatter. Har undervist i meditation og bevidsthedsudvikling siden 1971 og er en af pionererne herhjemme indenfor dette felt. Forfatter til bøgerne Vær dit eget lys (Borgens Forlag), bestselleren Meditation - en rejse tilbage til dig selv (Politikens Forlag) og Yoga som spirituel praksis (Gyldendal).