Om Anette Meldgaard

Mit ønske er, at inspirere dig til at finde hjem

At finde hjem har været en længere rejse for mig selv.

Min vej hjem begyndte for alvor i 2005, da en indre stemme sagde tydeligt STOP! På dette tidspunkt arbejdede jeg som indkøber i tekstilbranchen og levede et liv i højt tempo. En forretningsrejse førte mig uventet til et længere ophold på et Ashram i Indien – og det blev starten på en dybtgående livsrejse. En rejse hjem til mig selv, som jeg stadig er på.

At hvile i dit naturlige sted

Yoga har for mig altid handlet om mere end krop og bevægelse. Det er en praksis, der bringer mig tættere på mit hjerte og min essens – et sted, hvor jeg mærker ro og forbundenhed. Når jeg hviler i mit naturlige sted, åbner der sig en indre stilhed og healing, som giver mig styrke og klarhed.

I mine yogaklasser inviterer jeg dig ind i det rum. Et rum hvor du kan være med alt det, du er – uden krav og sammenligning. Jeg underviser med nærvær, dybde og respekt for, at vi alle er forskellige. Her er plads til at udforske din egen praksis i det tempo, der føles rigtigt for dig.

En rejse jeg stadig er igang med

Jeg skaber retreats som en mulighed for at træde et skridt tilbage og fordybe sig i det, der virkelig betyder noget. Når vi giver os selv tid og ro, kan vi begynde at høre vores indre stemme igen – den, der ofte drukner i hverdagens larm.

På mine retreats arbejder vi med yoga, meditation og nærvær. Jeg guider dig nænsomt og intuitivt gennem processen, så du kan lande i dig selv og genopdage din indre balance. Det er en gave at opleve, hvor meget der kan ske, når vi tillader os selv at være til stede.

“Yoga handler for mig mest om den indre rejse, tilbage til mit hjerte.”

– Anette, stifter af Yogamo

Eksamineret Dansk Yogalærer

Min yogarejse har ført mig vidt omkring. Jeg blev Eksamineret Dansk Yogalærer i 2008, og siden da har jeg bygget videre med uddannelser inden for TriYoga, Restorativ yoga og TRE (Trauma Releasing Exercises). Jeg har gennem mere end 15 år praktiseret og studeret yoga, meditation og mindfulness i ind- og udland. Det danner grundlaget for min undervisning i dag.

Oprindeligt er jeg uddannet indkøber fra TEKO – VIA University College. Jeg arbejdede i mode- og designbranchen i otte år, inden jeg måtte overgive mig fuldt ud til yogaens verden.

Hvis du er nysgerrig på at høre mere om min rejse, kan du lytte til mit interview med DR P1 i udsendelsen Mennesker og Tro – du finder det på Soundcloud.