Påskeretreat på Samsø 29. marts - 2. april 2018

Stilhed og glæde: 4 dage med indre fordybelse og fornyelse

I påskedagene afholder vi et yoga- og meditationsretreat på Samsø, med tid til at fordybe din egen praksis. 

For hvem:

Specielt for mennesker, der har en vis erfaring med meditation og desuden har en regelmsæssig meditativ praksis i hverdagen. For at retreatet bliver så roligt og givende som muligt, er der kun et begrænset antal pladser (max. 16 deltagere).

Form: 

Dagene foregår overvejende i et roligt tempo med yoga og meditation. Fokus vil være på den videregående meditations- og mindfulnesspraksis, foruden yogaundervisning og yogisk dybdeafspænding. Samtidig har vi glæden af den skønne natur omkring kursusstedet, der ligger lige op ad den smukke Brattingsborg skov på det sydlige Samsø. Blot 15 minutters spadseretur fra smuk strand og hav. To af kursusdagene er vi i stilhed, bortset fra den udveksling, der finder sted i forbindelse med undervisningen.
Der er stilletid hver aften fra kl. 22 - 09. Se program neden for. 

Undervisere:

Svend Trier:
Svend er stifter og leder af Quantum Seminars. Meditationslærer, foredragsholder og forfatter. Har undervist i meditation og bevidsthedsudvikling siden 1971 og er en af pionererne herhjemme inden for dette felt. Forfatter til bøgerne Vær dit eget lys - 108 meditationer over livets dybere formål og Meditation - en rejse tilbage til dig selv

 

Anette Meldgaard:

Anette siden 2008 undervist i yoga, meditation og afspænding. Hun er kendt for sit dybe nærvær og præcise instruktioner i undervisningen.

Anette har flere yogauddannelser bag sig, bl.a. dansk yoga uddannelse, TriYoga, restorativ yoga og afspænding, og hun har siden 2009 uddannet yogalærere på en 2 årig uddannelse hos dansk yoga i Vejle.

Igennem de sidste 10 år har hun studeret og praktiseret meditation og mindfulness, og har stor erfaring i at undervise stressramte.

Anette bor til daglig på Samsø, driver Samsø Retreat og har indgående kendskab til øens særlige natur.

 

Udbytte: 

Flere dage med yoga, meditation, stilhed og sund mad kan sætte et aftryk i krop og sind, som du kan næres af igennem lang tid. Du kan måske opleve, at finde ind i en helt ny ro og klarhed, slippe træthed og stress og blive mere bevidst med hensyn til din vej i livet. Erfaringer viser, at et retreat kan have en positiv indflydelse på ens generelle velbefindende og dit helbred.

Hvor: 

Retreatet foregår hos Samsø Retreat. Du overnatter i skønne lyse værelser i forskellige størrelser, med bad og toilet tilknyttet. Stedet ligger i skovbrynet ved den flotte skov Brattingsborg, på sydøen af Samsø. Huset er omgivet af en dejlig gammel have med mange fine og forskellige haverum. Hele stedet summer af stilhed og ro, som du kan lade dig synke ind i, mens du er på retreat. 
Læs mere om Samsø Retreat

 

Adressen er:

Samsø Retreat

Ørnslund 2

8305 samsø

Pris: 

Kr. 4.800,00
Prisen dækker overnatning i dobbeltværelse, undervisning, fuld forplejning med nærende og sund morgenmad, frokost, aftensmad og selvfølgelig te, kaffe og frugt i løbet af dagen. 
(Mod en merpris på kr. 1.500,00 kan du få et enkeltværelse, dog er der begrænsede pladser)

 

Der er yogamåtter og udstyr på stedet, du er også velkommen til at tage din egen yogamåtte med. 

 

Prisen inkluderer ikke transport til/fra Samsø.

Kost:

Maden er vegetarisk, overvejende økologisk og lokal og så videt det er muligt glutenfri. Det er nærende og velsmagende kost lavet ud fra ayurvediske principper, med Ananda som kok. 
Har du særlige krav til kosten, bedes du give besked herom, så vi kan tage de rette hensyn.

Sådan kommer du til Samsø:

Du kan tage færgen til Samsø fra Jylland (Hou) og Sjælland (Kalundborg). Vi kan hjælpe med at arrangere fælles kørsel fra færgen til Samsø Retreat og flere finder en at køre sammen med, når vi sender en mail ud en måneds tid før retreatet starter. 

 


​​​​

 

 

TriYoga

 

Program:

Torsdag d. 29. marts 2018

 

Kl. 15 - 18: Ankomst til Samsø

Kl. 18: Fælles meditation og mødes med hinanden

Kl. 19: Middag

Kl. 20.30: Blød yoga og guidet afspænding

Kl. 22: Stilhed 

 

Fredag d. 30. marts 2018

 

Kl. 7.30 - 9.00: Morgenyoga 

Kl. 9.00: Morgenmad

Kl. 10.30 - 12.30: Meditationsundervisning

Kl. 12.30: Frokost
Kl. 15.30 - 18.00: Yoga og meditation

Kl. 18.30: Middag

Kl. 20.00: Meditation
Kl. 22: Stilhed

 

Lørdag d. 31. marts 2018

 

Kl. 7.30 - 9.00: Morgenyoga 

Kl. 9.00: Morgenmad

Kl. 10.30 - 12.30: Meditationsundervisning

Kl. 12.30: Frokost
Kl. 15.30 - 18.00: Yoga og meditation

Kl. 18.30: Middag

Kl. 20.00: Yoga Nidra
Kl. 22: Stilhed

 

Søndag d. 1. april 2018

 

Kl. 7.30 - 9.00: Morgenyoga 

Kl. 9.00: Morgenmad

Kl. 10.30 - 12.30: Meditationsundervisning

Kl. 12.30: Frokost
Kl. 15.30 - 18.00: Yoga og meditation

Kl. 18.30: Middag

Kl. 20.00: Meditation
Kl. 22: Stilhed

 

Mandag d. 2. april 2018

 

7.30 - 9.00: Morgenyoga, meditation og afrunding

Kl. 9.00: Morgenmad

 

Vi slutter omkring kl. 10, så du kan komme med en færge i løbet af formiddagen.

 

Der tages forbehold for fejl og ændringer. Der kan forekomme ændringer i programmet og det er helt valgfrit hvor meget af undervisningen, du deltager i. 

Book ophold her