Retreat på Samsø for stressramte 11. - 14. april 2018

4 dage fyldt med yoga, mindfulness, natur og stilhed

Giv dig selv en enestående mulighed for igen at vende tilbage til en hverdag fyldt med overskud og balance.
 

På de 4 dage retreatet varer, får du lagt det grundlæggende fundament for at slippe stressen helt – og for altid.

Du får 4 unikke dage, hvor du kun skal tænke på dig selv.

4 dage hvor du kan være stille og gøre absolut ingenting og være alene eller sammen med andre i Samsø’s smukke natur.

Du kan også modtage støttende og opbyggende vejledning fra dine to professionelle guider eller dele din historie med andre stressramte.
Det hele i præcis det omfang og det tempo, du har lyst til.

Retreatet er for dig, der:

- Er sygemeldt med stress og længes efter at få det bedre. Du har været sygemeldt i enten kortere eller længere tid og har brug for hjælp til at finde vejen tilbage til den stressfrie hverdag.

- Er på vej ud af en stresssygemelding og mangler det sidste skub til at slippe stressen helt. Du er kommet langt i processen, men mangler tid og ro til at give helt slip på den sidste rest af stress i din krop.

- Ønsker at forebygge en sygemelding. Du mærker stort pres i hverdagen og stress-symptomer, der lurer lige under overfladen. Du længes efter dage med tid, ro og afslapning, der igen får dig på rette spor. 

Form:

Vi lægger stor vægt på, at retreatet bliver så værdifuldt for dig som overhovedet muligt.

Derfor er de fastsatte punkter på programmet alle frivillige. Det er åbne tilbud til dig, som du kan benytte i præcis det omfang, du har lyst til og brug for.

Alt afhængig af hvor meget stress, du mærker i din krop, vil der være nogle ting, der tiltaler dig mere end andre. Det er helt naturligt.

Det er derfor vigtigt for os at understrege, at det er 100% dig, der bestemmer, hvad dagen skal indeholde.

Vi står gennem retreatet til rådighed med kærlige råd og professionel vejledning i forhold til din vej ud af stress. Men du kan altid sige til og fra, som det passer dig bedst.

Vi gør meget ud af at skabe en så uformel og afslappet stemning som muligt. Alle vores fælles aktiviteter vil foregå i en kærlig og støttende ånd. Der er ingen løftede pegefingre og ingen krav til dig.

På retreatet er tiden din.

 

For at retreatet bliver så roligt og givende som muligt, er der kun et begrænset antal pladser (max. 18 deltagere)

Udbytte:

4 dage med tid, ro og afslapning, som får dit nervesystem til at slappe af, og giver dig fornyet overskud til at tage de trin, der skal til for at sige endelig farvel til stress

Vished om hvad dit næste trin mod det stressfrie liv er – uanset om du er sygemeldt, på vej ud af stress, eller på vej ind i stress

Støtte og personlig rådgivning fra dine to erfarne undervisere

Konkrete øvelser, teknikker og metoder, som du kan tage med hjem og have glæde af mange gange fremover.

 

Undervisere:

Lisbeth Fruensgaard

Lisbeth har siden 2006 guidet 100-vis af mennesker ud af stress og vist dem vejen til en hverdag med ro, balance og overskud.
Hun er uddannet coach, stresskonsulent og mindfulnesstræner og er forfatter til bøgerne “Tag dig nu sammen, skat – bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af alvorlig stress eller angst” og “Det er nu eller aldrig” – få mere tid og overskud til familien“. Lisbeth er desuden grundlægger af Business in Balance, som er for dig, der vil gøre karriere med balance, samt STRESSMASTER Uddannelsen, som er for dig, der vil lære at håndtere både din egen og andres stress. 
Læs mere om Lisbeth her


Anette Meldgaard

Anette siden 2008 undervist i yoga, meditation og afspænding. Hun er kendt for sit dybe nærvær og præcise instruktioner i undervisningen.

Anette har flere yogauddannelser bag sig, bl.a. dansk yoga uddannelse, TriYoga, restorativ yoga og afspænding, og hun har siden 2009 uddannet yogalærere på en 2 årig uddannelse hos dansk yoga i Vejle.

Igennem de sidste 10 år har hun studeret og praktiseret meditation og mindfulness, og har stor erfaring i at undervise stressramte.

Anette bor til daglig på Samsø og har indgående kendskab til øens særlige natur.

Pris:

Kr. 4.995,00

For denne investering får du:

- 3 overnatninger i delt dobbeltværelse. Hvis du ønsker at sove i enkeltværelse er prisen 6.495 kr. inkl. moms

- Stressreducerende yogaundervisning, der med det samme bringer ro og afslapning til din krop

- 3 guidede gåture i Samsø’s smukke og healende natur, som straks vil sænke dit stressniveau

- 3 indsigtsfulde workshops, der både reducerer din stress og giver dig viden om, hvordan du fremover siger helt farvel til stress i dit liv. For det kan lade sig gøre.

- Guidede meditationer både inde og i naturen, som giver dig indre ro og lærer dig at lytte til din krop og dens signaler

- Lydfiler med meditationer, du kan bruge efter retreatet og dermed have glæde af mange gange fremover

- Fuld forplejning under hele retreatet

- Kærlig og opløftende sparring fra dine to undervisere

- 4 dage med afslapning, ro og tid til DIG

- Mulighed for efterfølgende at deltage på onlineforløbet “Kuren mod Stress” til særpris (999 kr. fremfor normalt 3.997 kr.)

 

Maden er vegetarisk, overvejende økologisk og lokal, så vidt det er muligt glutenfri. Har du særlige krav til kosten, bedes du give besked herom, så vi kan tage de rette hensyn.



Hvor: 

Retreatet foregår hos Samsø Retreat .Du overnatter i skønne lyse værelser i forskellige størrelser, med bad og toilet tilknyttet. Stedet ligger i skovbrynet ved den flotte skov Brattingsborg, på sydøen af Samsø. Huset er omgivet af en dejlig gammel have med mange fine og forskellige haverum. Hele stedet summer af stilhed og ro, som du kan lade dig synke ind i mens du er på retreat. 
 

Adressen er:

Samsø Retreat
Ørnslund 2
8305 Samsø

 

Program

Onsdag den 11. april

Ca. 16.00: Ankomst og indkvartering
Kl. 17.30: Velkomst og introduktion til retreatet.
– Forventninger
– Hvordan får du mest ud af dit ophold
– Praktiske oplysninger
Kl. 18.30: Aftensmad
Kl. 20.00 – 21.00: Aften-timen
Blid yoga, der bringer ro og velvære til kroppen med Anette

 

Torsdag den 12. april

Kl. 8.00 – 9.00: Morgenyoga med Anette
Kl. 9.00 – 10.00: Morgenmad
Kl. 11.00 – 12.30: Mød naturen og slip stressen fri
Silent walking i Samsø’s natur med Anette
Madpakker medbringes og spises i naturen
Kl. 15.00 – 17.00: Bliv klogere på dig selv og din stress
Sig farvel til stress med 4 vigtige trin
Workshop v/Lisbeth
Indledes og afsluttes med meditation
Kl. 18.30: Aftensmad
Kl. 20.00 – 21.00: Aften-timen
Genskab kontakten til din krop
Introduktion til mindfulness efterfulgt af 25 minutters guidet body scan med Lisbeth

 

Fredag den 13. april 

Kl. 8.00 – 9.00: Morgenyoga med Anette
Kl. 9.00 – 10.00: Morgenmad
Kl. 11.00 – 12.30: Mød naturen og slip stressen fri
Mindful walking – væk dine sanser, v/Anette og Lisbeth
Madpakker medbringes og spises i naturen
Kl. 15.00 – 17.00: Bliv klogere på dig selv og din stress
Det stressfrie mindset. Workshop v/Lisbeth
Dine tanker skaber langt det meste af din stress – lær hvordan du får et stressfrit mindset
Indledes og afsluttes med meditation
Kl. 18.30: Aftensmad
Kl. 20.00 – 21.00: Aften-timen
Blid og stressreducerende yoga med Anette

 

Lørdag den 14. april

Kl. 8.00 – 9.00: Morgenyoga v/Anette
Kl. 9.00 – 10.00: Morgenmad
Kl. 11.00 – 13.00: Mød naturen og slip stressen fri
Gåtur og lille meditation ved stavns fjord – også kaldet kærlighedens bugt
Med Anette og Lisbeth
Madpakker medbringes og indtages undervejs
Kl. 13.30 – 14.30: Afslutning
Opsamling, refleksioner og afrunding
v/Lisbeth og Anette
Kl. 14.30: Hjemrejse

Book ophold her