Frihed & Forbundethed 8.-13. august 2022

Pris fra 7.200,00 DKK



5 dybe dage til dig, med Svend Trier & Anette Meldgaard

Velkommen til et inspirerende yoga- og meditationsretreat, med mulighed for at lade dig selv op og fordybe dig i naturskønne omgivelser.

Tag med en uge til smukke Samsø, når lyset strækker sig uendeligt og dagene er lange og lyse. Forkæl dig selv med yoga, meditation, nærende kost og tid til dig. En kærkommen lejlighed til at komme i kontakt med naturens healende kræfter, nyde en gåtur i skoven eller ved stranden, bade og bare være til stede.

Vi arbejder med en blanding af yogaflows, åndedrætsøvelser, meditation og restorativ yoga. Yogaformen er meditativ og fordybende med en intention om at møde din krop lige hvor den er. Meditationsundervisningen tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer, og vi vil udforske forskellige former for meditation og desuden arbejde med selvrefleksion og nærværstræning.

Der er yoga morgen og om eftermiddagene og der er meditationsundervisning hver formiddag og meditation og dialog hver aften.

Du bliver forkælet med lækker vegetarisk mad i løbet af retreatet.

Et sådant retreat over flere dage, kan sætte et dybt aftryk i krop og sjæl som du kan næres af igennem lang tid efterfølgende. 
Vi har arbejdet tæt sammen igennem mere end 10 år og formidler det samme essentielle budskab med hver vores indgangsvinkel.


LÆS MERE OM YOGA- OG MEDITATIONSRETREAT PÅ SAMSØ
 

Har du yderligere spørgsmål, eller vil du sikre dig en plads, er du velkommen til at skrive til mig på anettemeldgaard@yogamo.dk