Hjertets blomstring – Sommerretreat d. 20.-25. juli 2026

Indre stilhed, hjertets blomstring og kroppens visdom

Vores årlige sommerretreat finder  sted på Samsø Retreat, som er placeret i smukke og fredfyldte omgivelser lige midt i skoven på det sydlige Samsø og kun 15 minutters gåtur til havet.  Dette retreat er en særlig mulighed for at fordybe dig i sommerens smukke energi på Samsø og opleve det særlige nærvær og den følelse af forbundethed, som opstår naturligt, som kurset skrider frem.

Du får mulighed for at komme helt ned i gear og forbinde dig med din egen indre kerne af stilhed, fred og naturlig glæde. Resultatet er, at du vender hjem til dagligdagen efter ugen med fornyet energi og klarhed.

Vi kombinerer yoga og meditation i løbet af dagene, så du både mærker den fysiske rejse ind i dit indre samt den bevidste selvudforskning og indre frigørelse i meditationerne.    

Tid og sted: Check-in mandag den 20. juli kl. 15-17. Kl. 17 lander vi med yoga sammen.  kl. 18.30 serveres et let aftensmåltid og vi meditation kl. 20.00. Kurset slutter lørdag d. 25. juli kl. 9.30 med morgenmad.
Samsø Retreat, Ørnslund 2, Samsø.

Retreatet finder sted hos Samsø Retreat. Du overnatter i lyse værelser i forskellige størrelser, med bad og toilet tilknyttet på forskellig vis, så man ofte er 2-4 om et toilet. Stedet ligger i Brattingsborg skov, på sydøen tæt på hav og strand. Huset er omgivet af en gammel have med mange fine kroge – et sted der summer af stilhed og ro.

Læs mere her: Samsøretreat.dk

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset er (fortrinsvis) for dig, der allerede har lidt erfaring med meditation eller mindfulness, og som gerne vil gå dybere. Deltagelse forudsætter, at man er i en rimelig afbalanceret tilstand og ikke befinder sig i en større krise i ens liv. Det er således ikke et terapeutisk kursus og hovedvægten vil være på meditation og yoga.

Hvis du er i tvivl om kurset er noget for dig, så send os gerne en mail med henblik for nærmere afklaring

Din pris for det hele i delt dobbeltværelse: Kr. 9.800,- inkl. moms.
(Mulighed for tilkøb af enkeltværelse +1.500,-) Book

(Fra den 1. juni stiger prisen med 800 kr.)

Programmet

20.-25. juli 2026

    Ved yderligere spørgsmål kontakte os på
    Telefon: +45 29 86 06 48
    E-mail: info@yogamo.dk

    Yogalærer

    Anette Meldgaard, Yogalærer.

    Anette Meldgaard er yogalærer og uddannet hos Dansk Yoga Uddannelse i 2009 og har siden uddannet yogalærere og undervist i yoga. Hun bor til daglig på Samsø, hvor hun har ugentlige yogahold, afholder retreats og uddannelse og driver Samsø Retreat.
    Hun afholder retreats året rundt også i samarbejde med andre undervisere, både på Samsø og andre steder i ind- og udland.

     

    Anette er meget optaget af den filosofiske del af yogaen og essensen af hvad yoga er. Hos hende møder du en undervisning der har fokus på nærvær, blødhed og det der ligger bag de fysiske bevægelser.

    Mit ønske er at inspirere dig til at finde hjem 

    Yogalærer

    Svend Trier, Meditationslærer.

    Svend Trier, født 1951. Stifter og leder af Quantum Seminars. Meditationslærer, foredragsholder og forfatter. Har undervist i meditation og bevidsthedsudvikling siden 1971 og er en af pionererne herhjemme indenfor dette felt. Forfatter til bøgerne Vær dit eget lys (Borgens Forlag), bestselleren Meditation - en rejse tilbage til dig selv (Politikens Forlag) og Yoga som spirituel praksis (Gyldendal).