Stilhedsretreat på Samsø 18. - 21. maj 2018

4 dage i stilhed, med yoga, meditation, natur og tid til DIG

Giv dig selv et pause fra hverdagen. Rejs til smukke Samsø i pinsen og kom med på yoga og meditationsretreat i stilhed. 

 

På Samsø er naturen i centrum, her er en stilhed og enkelhed, man næres af blot ved at være på øen. Forårets åbning minder os om vores egen indre kraft, og pinsen er et oplagt tidspunkt til, at fornemme stilheden, lytte til den stille indre stemme og til alle naturens lyde.

Hvem:

Til dig med og uden erfaring, vigtigst er, at du har overvejet om du er klar til at arbejde med dig selv på et dybere plan og være i stilhed i flere dage. For at retreatet bliver så roligt og givende som muligt, er der et begrænset antal pladser (max. 14 deltagere) 

Form: 

Dagene foregår overvejende i stilhed med undervisning i yoga og meditation. Den første og sidste dage på retreatet, er der tid til at snakke med hinanden, lære hinanden at kende og dele de indsigter og udfordringer, der er kommet frem i løbet af dagene i stilhed. 
Der er stilletid hver aften fra kl. 22-09. Se program neden for. 

Underviser:

Anette Meldgaard

Anette siden 2008 undervist i yoga, meditation og afspænding. Hun er kendt for sit dybe nærvær og præcise instruktioner i undervisningen.

Anette har flere yogauddannelser bag sig, bl.a. dansk yoga uddannelse, TriYoga, restorativ yoga og afspænding, og hun har siden 2009 uddannet yogalærere på en 2 årig uddannelse hos dansk yoga i Vejle.

Igennem de sidste 10 år har hun studeret og praktiseret meditation og mindfulness, og har stor erfaring i at undervise stressramte.

Anette bor til daglig på Samsø, driver Samsø Retreat og har indgående kendskab til øens særlige natur.

 

Udbytte: 

Flere dage med yoga, meditation, stilhed og sund mad kan sætte et aftryk i krop og sind, som du kan næres af igennem lang tid. Du kan måske opleve, at finde ind i en helt ny ro og klarhed, slippe træthed og stress og blive mere bevidst med hensyn til din vej i livet. Erfaringer viser, at et retreat kan have en positiv indflydelse på dit generelle velbefindende og dit helbred.

Hvor: 

Retreatet foregår hos Samsø Retreat. Du overnattger i skønne lyse værelser i forskellige størrelser, med bad og toilet tilknyttet. Stedet ligger i skovbrynet ved den flotte skov Brattingsborg, på sydøen af Samsø. Huset er omgivet af en dejlig gammel have med mange fine og forskellige haverum. Hele stedet summer af stilhed og ro, som du kan lade dig synke ind i, mens du er på retreat. 
Læs mere om Samsø Retreat her. 

 

Adressen er:

Samsø Retreat

Ørnslund 2

8305 samsø

Pris: 

Kr. 4000,00
Prisen dækker overnatning i dobbeltværelse, undervisning, fuld forplejning med nærende og sund morgenmad, frokost i form af madpakker, aftensmad og selvfølgelig te, kaffe og frugt i løbet af dagen. 
(Mod en merpris på kr. 1.500,00 kan du få et enkeltværelse, dog er der begrænsede pladser)

 

Der er yogamåtter og udstyr på stedet, du er også velkommen til at tage din egen yogamåtte med. 

 

Prisen inkluderer ikke transport til/fra Samsø.

Kost:

Maden er vegetarisk, overvejende økologisk og lokal og så videt det er muligt glutenfri. Har du særlige krav til kosten, bedes du give besked herom, så vi kan tage de rette hensyn.

Sådan kommer du til Samsø:

Du kan tage færgen til Samsø fra Jylland (Hou) og Sjælland (Kalundborg). Vi kan hjælpe med at arrangere fælles kørsel fra færgen til Samsø Retreat og flere finder en at køre sammen med, når vi sender en mail ud en måneds tid før retreatet starter. 

 


​​​​

 

 

TriYoga

 

Program:

Fredag d. 18. maj 2018

 

Kl. 15 - 18: Ankomst til Samsø

Kl. 18: Fælles meditation og mødes med hinanden

Kl. 19: Middag

Kl. 20.30: Blød yoga og guidet afspænding

Kl. 22: Stilhed og godnat

 

Lørdag d. 19. maj 2018

 

Kl. 7.30 - 9.00: Morgenyoga og åndedrætsøvelser

Kl. 9.00: Morgenmad

Kl. 11.00 - 13.00: Naturen, vi går i skoven i stilhed med madpakker i rygsækken

Kl. 16.00 - 18.00: Restorativ yoga
- Stilhed resten af dagen frem til mandag formiddag

Kl. 18.30: Middag

Kl. 20.30: Meditation

 

Søndag d. 20. maj 2018

 

7.30 - 9.00: Morgenyoga og åndedrætsøvelser

Kl. 9.00: Morgenmad

Kl. 11.00: Meditation

Kl. 16.00 - 18.00: Restorativ yoga

Kl. 18.30: Middag

Kl. 20.30: Yoga Nidra - guidet afspænding

 

Mandag d. 21. maj 2018

 

7.30 - 9.00: Morgenyoga og åndedrætsøvelser

Kl. 9.00: Morgenmad

Kl. 11.00: Fælles meditation og afrunding

 

Vi slutter omkring kl. 12, så du kan komme med en færge i løbet af eftermiddagen. 

 

Der tages forbehold for fejl og ændringer. Der kan forekomme ændringer i programmet og det er helt valgfrit hvor meget af undervisningen, du deltager i. 

Book ophold her