Styrk dit stofskifte, mini retreat på Samsø, 19.-20. september 2026

Styrk dit stofskifte – et døgn med fordybelse, viden og selvomsorg

Ønsker du at forstå dit stofskifte bedre og få mere energi, overskud og glæde i hverdagen? Er du klar til at give dig selv et døgn med fokus på din sundhed, energi og indre balance?

    Den 19.-20. september inviterer vi til et lille og eksklusivt stofskifte-retreat på smukke Samsø med udgangspunkt i bogen “Styrk dit stofskifte – Din naturlige vej til mere overskud og hormoner i balance”.

    Læge og forfatter Pia Norup holder inspirerende oplæg med afsæt i hendes seneste bog om de vigtigste temaer og deler konkrete redskaber til bedre forståelse af stofskiftet.

    Yogalærer Anette Meldgaard medvirker også i bogen som både case og yogalærer med sit særlige Hashimoto-venlige yogaprogram. Hun guider os gennem øvelser, der understøtter nervesystemet, hormonbalancen og kroppens restitution.

    En unik kombination af Funktionel Medicin, yoga og sundhed i de dejligste rammer på smukke Samsø.

    ____________________

    For hvem?

    Retreatet er for dig, der ønsker:

    Mere energi og overskud i hverdagen.

    Større kropsforståelse.

    Indsigt i stofskiftets betydning for din sundhed.

    Et kærligt og nærende pusterum til dig selv.

    Retreatet giver dig…

    • Overnatning med fuld forplejning i smukke omgivelser
    • Yoga  og meditationer ved yogalærer Anette Meldgaard fra Yogamo
    • Tid til fordybelse og refleksion, og tid til dig selv
    • Mulighed for bevægelse i den smukke Brattingsborg skov
    • Oplæg v. læge Pia Norup om sundhed, herunder:
      • Hvordan kost, søvn, stress og bevægelse påvirker din krop
      • Betydningen af dagslys og livsrytmer for en optimal energi
      • Hvordan du kan støtte din krop på en blid og bæredygtig måde

    Gennem to dage dykker vi ned i de mange faktorer, der påvirker kvinders stofskifte, hormoner og energiniveau.

    Du får indsigt og konkrete redskaber, du kan tage med hjem og bruge direkte i din hverdag.

        Det praktiske

        Vi mødes lørdag kl. 11.00 og afslutter søndag formiddag efter et døgn med fælles fordybelse.

        – Der er plads til 14 deltagere, du deler værelse med en anden deltager.

        Pris: 3.600 kr. ekskl. moms (4.500 kr. inkl. moms).

        Retreatet finder sted hos Samsø Retreat. Du overnatter i lyse værelser i forskellige størrelser, med bad og toilet tilknyttet på forskellig vis, så man ofte er 2-4 om et toilet. Stedet ligger i Brattingsborg skov, på sydøen tæt på hav og strand. Huset er omgivet af en gammel have med mange fine kroge – et sted der summer af stilhed og ro.

        Læs mere her: Samsøretreat.dk

        Programmet

          Ved yderligere spørgsmål kontakte os på
          Telefon: +45 29 86 06 48
          E-mail: info@yogamo.dk

          Yogalærer

          Anette Meldgaard, Yogalærer.

          Anette Meldgaard er yogalærer og uddannet hos Dansk Yoga Uddannelse i 2009 og har siden uddannet yogalærere og undervist i yoga. Hun bor til daglig på Samsø, hvor hun har ugentlige yogahold, afholder retreats og uddannelse og driver Samsø Retreat.
          Hun afholder retreats året rundt også i samarbejde med andre undervisere, både på Samsø og andre steder i ind- og udland.

           

          Anette er dybt inspireret af yogaens filosofi og den stille essens, som yoga udspringer fra.Hos hende møder du en undervisning med fokus på nærvær, blødhed og det indre rum, der åbner sig, når kroppen får lov til at bevæge sig med opmærksomhed og ro. 

          Mit ønske er at inspirere dig til at finde hjem 

          Læge og IFM certificeret Functional Medicine

          Pia Norup, Læge.

          Pia Norup arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse og har siden 2006 hjulpet mennesker med at genvinde kontrollen over deres helbred. Hun er stifter af Omnia Clinic, hvor hun arbejder med en helhedsorienteret tilgang til sundhed.

          Pia er certificeret Functional Medicine practitioner (IFM) og arbejder med mennesker i alle aldre – særligt med kroniske tilstande som autoimmune sygdomme, allergier, intolerancer og hjerte-kar-sygdomme. I hendes arbejde er fokus på at skabe varige forandringer og øget livskvalitet.

          Hun har gennem mange år lavet dybdegående helbredsundersøgelser på privathospitaler og tilbyder i dag samme grundige tilgang i egne klinikrammer. Hos hende møder du en faglig og nærværende tilgang, hvor indsigt, helhed og menneskelig omsorg går hånd i hånd. 

          Min passion er forebyggelse og sundhedsfremme