Yoga dagsretreat på Samsø d. 3. maj 2026
Forårsbølger – Der hvor livet vågner
Yoga dagsretreat på Samsø d. 3. maj2026 er for dig, der ønsker at fordybe dig en hel dag i nærvær, bevægelse midt i den smukke natur. Her begyndelsen af maj er naturen i bevægelse. Lyset har fået fat, jorden er lun, og livet spirer stille frem – med en klar og levende kraft.
Denne dag inviterer dig til at træde ind i forårets rytme og mærke, hvordan også noget i dig vågner.
Foråret minder os om, at liv ikke skal presses frem. Det opstår, når betingelserne er til stede.
Denne dag er en invitation til netop dét: at være, at mærke og at lade dig bevæge af den energi, der allerede er i gang.
Vi lader naturen være vores guide og spejl. I stilheden, i bevægelsen og i pauserne imellem finder vi tilbage til det enkle – og til forbindelsen med os selv og det levende omkring os.
En dag til at lande i kroppen, åbne hjertet og træde foråret i møde med ro og kærlighed
Vi tilbringer dagen i skønne omgivelser på Samsø Retreat hvor du bliver forkælet på mange planer. Et yoga dagsretreat, med fokus på yogaflows, åndedrætsøvelser, meditation og restorative yoga. Samtidig bliver der tid til en stille gåtur i den omkringliggende smukke Brattingsborg skov, med et åbent spørgsmål i hånde.
En hel dag med yoga og meditation kan støtte dig i at mærke forårets skiften og give plads til det, der stille er ved at vågne.
Samsø Retreat danner rammer for dit dagsretreat. Samsø Retreat ligger på sydøen af Samsø og er en del af Brattingsborg gods og hedder oprindeligt Ørnslund. Ørnslunds historie går mange år tilbage og er antageligt bygget i den første halvdel af 1700-tallet.
Idyllisk beliggende, omgivet at smukke gamle træer og en stjernehimmel, som kun findes få steder i Danmark.
Ejendommen blev istandsat i efteråret 2017, og er nu en tolænget gård, fantastisk indrettet med en hel særlig stemning og ro. På første sal er der indrettet en elegant yoga- og meditationssal med lyse trægulve, synlige bjælker, udsigt til skoven. Her er der plads til bare at være, summe og boble i det tilhørende loungeområde.
Du kan læse meget mere om stedet her: Samsø Retreat
Retreatet giver dig :
- 1 dag i smukke omgivelser midt i den smukke forårsskov
- 2 gange yoga & meditation samt restorative yoga med Anette Meldgaard
- Lækker lokal og hjemmelavet vegetarisk frokost
- Sunde snacks, kaffe & te
- Tid til en gåtur i de smukke omgivelser
- Mødet med andre ligesindede med interesse i yoga, spiritualitet og nærvær
Hvor mange pladser er der?
Der er plads til 15 deltagere.
Pris kr. 1375,00 inkl. moms
Der er 4 pladser for overnatning, du kan tilkøbe en overnatning lørdag-søndag kr. 750,-. Der er mulighed for at slå telt op i haven mod en mindre betaling. Kontakt os på: anettemeldgaard@yogamo.dk hvis du ønsker det.
Programmet
Søndag d. 3. maj 2026 – kl. 11-17
Ved yderligere spørgsmål kontakte os på
Telefon: +45 29 86 06 48
E-mail: info@yogamo.dk
Yogalærer
Anette Meldgaard, Yogalærer.
Hun afholder retreats året rundt også i samarbejde med andre undervisere, både på Samsø og andre steder i ind- og udland.
Anette er meget optaget af den filosofiske del af yogaen og essensen af hvad yoga er. Hos hende møder du en undervisning der har fokus på nærvær, blødhed og det der ligger bag de fysiske bevægelser.
Mit ønske er at inspirere dig til at finde hjem ![]()