Yoga retreat og trekking i Nepal 2018

12 dages yoga retreat & Trekking i Nepal (UDSOLGT - DU KAN ALLEREDE NU SKRIVES OP TIL 2019)


Nepal og Kathmandu dalen er beliggende omringet af verdens højeste bjergkæde Himalaya mellem Kina og Indien. Også kaldet verdens tag fordi det er centrum for jordens højeste punkt - Mount Everest. 

Nepal har tiltrukket eventyrlystne bjergbestigere og spirituelt søgende mennesker i århundreder. Storslåede templer og den rige kulturarv fra Buddhismen og Hinduismen er stadig omdrejningspunktet for hverdagslivet i lokal befolkningen. 

Det er let at se, at sanse og komme i berøring med denne levende tradition som især er centreret omkring Kathmandu dalen, som er rigt repræsenteret af vågen oplyst bevidsthed.

Yoga - healings retreat i et af verdens spirituelle højsæder

Vi har valgt at lave et Yoga-healings retreat fordi dette område er kendt som et af verdens spirituelle højsæder med mange "Pithastans" eller "Power places" -  som har en særlig healende evne til at revitalisere livskræfterne og berolige sindet.  

Rejse program:

Du bestiller selv fly t/r til Katmandu hvorfra der er fælles transport til Shenshen guesthouse i Boudhanath til Sorrig Healing center. 
Her glæder vi os til at byde dig velkommen og hjælpe med indkvartering på dit værelse når du ankommer. 
Igennem hele retreatet vil Anette Meldgaard guide os igennem
3 daglige yoga/meditaiton sessioner.
I eftermiddagspauserne har du en dejlig lang pause til at gå ture, tage et hvil, modtage massage eller behandlinger ved Dr. Tenzin Sherab og ved Pia Seerup Olesen.

Dr. Sherab er en anerkendt tibetansk læge med speciale i urtemedicin og klassisk kinesisk akupunktur. Han er indehaver af Purevision og Sorrig healign center. 
Læs mere om Sorrig healing center her

Retreat opholdet inkluderer overnatning i enkle, men rene værelser. Yoga/meditation samt 3 daglige økologiske vegetariske måltider, udrensende urteteer og rent drikkevand på flasker. 

Naturen er smuk og der vil være god tid til vandreture i de 2-3 kilometer høje fyrretræsskovklædte "bakker" med udsigt udover dalen og frodige grønne rismarker. 

Shivapuri National Park

5 dages yogaretreat

Vi lander blidt efter en lang rejse med 5 afspændende yoga retreat dage med mulighed for daglige vandreture, massage, akupunkturbehandlinger og konsultation med den Tibetanske læge Dr. Sherab til afbalancering af kroppen og sindet. 

Vi bor i gåafstand fra Pharping - hvor  pilgrimme fra hele verden bestiger de mange trapper op til Asura Cave for at besøge Tibets største yogi, Padmasambhavas hule. Pharping er en lille landsby med udsigt over Kathmandu dalen, hvor der er mulighed for at møde lokalbefolkning, eller opleve de mange spirituelle højsæder i området.
Som afslutning på retreatet vandrer vi op til Yeshe Tsogyals hemmelige hule som ligger skjult i klippevæggen, for at meditere med en smuk udsigt udover dalen. Den er kun kendt af af de lokale og benyttes stadig som tilflugtsted for yogier i tilbagetrækning. Her får du mulighed for at opleve høj spirituel energi og en autentisk stemning.

4 dages trek til Shivapuri National Park

Nyd en unik 4-dages trek i Katmandu-dalen med vandreture i det frodige landskab i Shivapuri National Park. Gå gennem tætte skove af eg, fyr og rhododendron. Se solopgangen over Nargarkot, og nud de smukke grønne rismarker og terrasser undervejs til templet i Changu Narayan. Vi overnatter i lodge og hotel undervejs. Her vil du opleve et af de mest betagende udsigter til Himalaya, som strækker sig fra Dhaulagiri forbi Everest til Kanchenjunga. 

Boudhanath

Vi bor de sidste dage i den rolige bydel Boudhanath kun få hundrede meter fra Stupaen. Her har du mulighed for at nyde et par dage inden hjemrejsen og opleve den fantastiske stemning omkring verdens største Stupa, besøge Abetemplet i Swayambhu eller gå på opdagelse i de snævre gader med små familie værksteder hvor du kan se fremstilling af udsøgt kunsthåndværk. 

 

 

Yoga retreat og trekking i Nepal 21. okt. - 1. nov. 2018

Pris: 9.800 kr. pr. person som inkluderer:   

  • Transport fra Sheshen guesthouse, Bouddhanath til Sorrig Healing Center. 
  • 5 dages yogaretreat inkl. 3 økologisk, vegetariske måltider, te og vand. 
  • Guidet tur til Asura Cave Padmasambhavas hule og Yeshe Tsogyal - Secret cave.
  • 4 dages trekking inkl. overnatning med morgenmad
  • Engelsktalende trekleder på vandreturen
  • Shivapuri Nagarjun National Park indgangsgebyr og tilladelse
  • 2 overnatninger på Sheshen guesthouse inkl. morgenmad
  • Alle udgifter til offentlige og lokale skatter
  • Alle fælles busture inkl.lufthavns tranfer ved afrejsen

 

LÆS MERE OM TUREN TIL NEPAL HER

Ikke inkluderet i prisen: 

  • Transport til Boudhanath ved ankomst til Nepal - Turen tager ca. 20 min og koster ca.  60 kr i en prepaid taxi som kan hyres lige udenfor lufthavnen
  • Visa gebyrer
  • Flyrejse
  • Rejseforsikring
  • Frokost og aftensmad ( undtaget under retreatopholdet) 
  • Drikkepenge til vores guide på trekkingtur

Hvem kan deltage?

Rejsen vil ikke være fysisk anstrengende, men mødet med en meget anderledes kultur, tidsforskellen og retreat processen gør, at du skal være fysisk og psykisk robust for at kunne deltage. 

Du behøver ikke have erfaring med yoga eller meditatin - blot et åbent sind og nysgerrighed efter at lære. 

På trekking turen vil vi vandre max. 4-6 timer i let kuperet terræn. Gode vandresko eller støvler vil være en fordel. 

Tilmelding: 

Du tilmelder dig ved indbetaling af despositum:
Jyske Sparekasse: reg nr.   7393    konto nr: 4164022078
Husk at skrive navn og efternavn

Tilmeldingsfrist: 

Du er tilmeldt ved indbetaling af depositum 1000 kr.
Dog senest d. 1.7.2018 hvis der er flere ledige pladser!
Resten af beløbet indbetales senest d. 1.8. 2018

Max. 12 deltagere - tilmelding sker efter først til mølle. 

Der kan forekomme ændringer i programmet pga lokale forhold i Nepal. 

Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte: 
Pia Seerup Olesen 

Vi glæder os meget til at rejse sammen med jer. 

Kærligst Pia og Anette

 

Pia Seerup Olesen

Anette Meldgaard

 

Anette Meldgaard
Yogamo Samsø
Tlf.: 29860648
E-mail: anettemeldgaard@yogamo.dk
Web: yogamo.dk

Pia Seerup Olesen
Fysio & Akupunkturklinikken Brande
Tel.: 26658770
Email: piafysio@hotmail.com
Web: piaseerup.dk