Hvad er TRE?
TRE (spændings- og traumaforløsende øvelser) er en simpel metode til at forløse kroniske spændinger, stress og traumer.
TRE Metoden
Metoden består af syv øvelser, der aktiverer kroppens egen evne til at ryste, denne evne kaldes neurogen tremor. Det er lette stræk og øvelser, der er med til at aktivere denne rysten. TRE® bliver brugt af tusindvis af mennesker i hele verden til at komme af med kroniske spændinger, traumer og stress, men TRE® kan også bruges til at komme af hverdagsspændinger, der langsomt bygger sig op. Alle pattedyr benytter denne rysten til at komme af med overskydende spændinger fra stress eller traumer.
Fysiske og psykiske traumer
TRE® kan både bruges til fysiske og psykiske traumer. TRE® øger kroppens modstandskraft og giver en dybdeafspænding, som er kroppens naturlige måde at sænke stressniveauet.
Når muskulaturens rysten aktiveres i sikre og kontrollerede omgivelser, vil kroppen og psyken helt naturligt kunne komme tilbage i balance.
Rystelserne
De fleste oplever rystelserne, og specielt den efterfølgende tilstand som afslappende, behagelige og ofte som velvære i krop og sind. Når man har lavet øvelserne flere gange, vil det blive nemmere og hurtigere at få rystelserne igang.
Jeg tilbyder 1:1 sessioner
Jeg har selv arbejdet rigtig meget med TRE på egen krop, og mærket hvordan dybe spændinger i kroppen har rystet sig fri.
Jeg kan hjælpe dig, hvis du er stressramt eller ramt af lette traumer eller bare gerne vil lære disse simple øvelser til dig selv.
Kontakt mig gerne, hvis du vil høre mere, så finder vi den bedste løsning til dig.
Normalt er 1:1 session på 1 times varighed pris kr. 850,00.
Kan købes i min shop.
Skriv gerne en mail til mig ved samme lejlighed, anettemeldgaard@yogamo.dk
TRE`s oprindelse
TRE® udspringer af David Bercelis ophold i Nordafrika og Mellemøsten hvor han kunne iagttage befolkningernes reaktioner på stressfyldte oplevelser. Berceli kunne hos mange iagttage hvordan kroppen begyndte at ryste af sig selv. Denne evne kunne Berceli iagttage i mange forskellige kulturer, men han kunne også iagttage at mange ikke rystede. Dette førte Berceli til at videreuddanne sig inden for body mind teknikker og siden udvikle metoden TRE®. Fordelen ved TRE® er at det en meget enkelt metode der nemt kan læres og at metoden bygger på en medført evne kroppen har til rådighed for at kunne komme af med overskydende spænding og stress og som hos mange blot skal genlæres.
Der er lavet flere foreløbige forskningsprojekter. For tiden er der bl.a. to forskningsprojekter i gang i det amerikanske og det østrigske militær.
Forbehold ved brug af TRE
TRE® er for de fleste mennesker en sikker metode for at forløse stress, spænding og traumer. TRE® bør dog ikke benyttes som erstatning for en psykoterapeutisk og/eller medicinsk behandling ved traumatiske tilstande, ved andre psykiatriske tilstande.