Et yogahold KUN for mænd

Mandeyoga er til dig der ønsker mere smidighed, afspænding og indre ro. Du har lyst til at opleve de gavnlige virkninger af yoga på din egen krop, i selskab med andre mænd. 

Udgangspunktet er hatha yoga, med yoga øvelser der smidiggør stramme muskler og led, der skaber mere bevægelighed i skuldre og hofter samt rygøvelser der styrker og smidiggør hele ryggen. 


Hos mig behøver du hverken at være smidig eller kunne krølle dig sammen i mærkelige stillinger for at være med. 
Yoga handler om at komme i en tilstand, hvor sindets bevægelser stilnes. 

Ved at træne yoga vil du opnå større velvære såvel fysisk som psykisk. Du vil få et kendskab til yogaen og dens gavnlige, afstressende virkning på muskler og led, organer og kirtler. På holdet arbejder vi med dynamisk, smidiggørende og styrkende øvelser for hele kroppen - samt åndedrætstræning. Når kroppen er åben og blød og sindet roligt, bliver du vejledt til afslapning under afspændingen.

Vil du prøve et yoga for mænd?

Jeg har ugentlige yoga hold KUN for mænd på Samsø se her. 

Du er hjertelig velkommen - også hvis du er begynder i yoga.