Kvindecirkel ved Nymåne
- En hellig pause i månens rytme - kun for kvinder.
Hver nymåne åbner vi rummet for en kvindecirkel - et trygt og nærende fællesskab, hvor du kan lande i dig selv og forbinde dig med andre kvinder.
Vi mødes kl. 19-21. Vi starter under åben himmel med ild, bevægelse og deling, hvor vi ærer det, der spirer i mørket og giver plads til det nye der skal fødes.
Vi deler en varme drik - ceremoniel kakao, urtete eller lignende - som en blid invitation til at åbne hjertet.
Derefter går vi ind i yogasalen, hvor du guides ind i en dyb afspænding med tema og intention for den pågældende nymåne.
Det er for dig, der længes efter:
- Samvær uden masker
- En pause fra hverdagen
- At mærke din cykliske natur
- At lande i kroppen og åbne hjertet
Alle kvinder er velkomne - du skal bare møde op som dig selv.
Kom og mærk magien, når kvinder samles i cirkel - med ild, varme og åbne hjerter.
Vi glæder os meget til at dele det, vi har på hjerte.
Aya & Anette
Datoer:
Søndag d. 21. september 2025
Tirsdag d. 21. oktober 2025
Torsdag d. 20. november 2025
Lørdag d. 20. december 2025