"Ind i hjertet - ud i verden" Yoga- & vandreretreat 2.-5. oktober 2025

Pris fra 6.200,00 DKK



4 dage i fred og fordybelse

Velkommen til et naturfyldt yoga retreat, hvor du har mulighed for at lade dig selv op og fordybe dig i rolige omgivelser. Tag med på en forlænget weekend på skønne Samsø Retreat, der ligger i Brattingsborg skov, tæt på hav og strand. Forkæl dig selv med vandreture, yoga, meditation, nærende kost og tid til DIG. Tid i naturen, der giver dig mulighed for at komme i kontakt med naturens healende kræfter, nyde at vandre og mærke hvad du har på hjerte.

Vi arbejder med en skøn blanding af yogaflows, åndedrætsøvelser, meditation og restorativ yoga. Morgenen starter blødt med en kop varm ingefærdrik med citron, så du kommer godt fra start. Der er yoga morgen og aften og dagene foregår i naturen, hvor vi vandrer og skovbader.  Yogaformen er meditativ og fordybende med en intention om at møde din krop lige hvor den er.

Du bliver forkælet med lækker vegetarisk mad i løbet af retreatet og du får madpakker med når vi er ude om eftermiddagene. Flere dage i naturen gør, at du kan vende hjem med et større overskud, en lethed i kroppen og en fornemmelse af at være i god kontakt med dit hjerte.

LÆS MERE OM YOGA & VANDRETREAT PÅ SAMSØ

Har du yderligere spørgsmål, eller vil du sikre dig en plads, er du velkommen til at skrive til mig på anettemeldgaard@yogamo.dk